Internet og Nørre Djurs Web

- egnens elektroniske forsamlingshus -

Vi tilsigter at egns-webstedet skal videreudvikles i et samarbejde mellem alle parter i vores egns fællesskab og at det skal udgøre det væv der ad åre vil forbinde os alle i et alsidigt og nyttigt lokalnet via Internettet og Egnsnettet (se dette)..

Redaktionen af egnens Aktivitetskalender og af Dagens Nyheder fra egnen, på Nørre Djurs Web, sker i Bøvl-værkstedet i dagtimerne på hverdage. Se om Nyheds-redaktionen under Dagens Nyheder - Net.Nyt.

Egns-webstedet www.nr-djurs.net redigeres af 12 åbne emne-redaktioner, der dækker og systematiserer alt af interesse for borgere i Nørre Djurs, - baseret på egnens egen Internet-server. Den står i Struer, men fjernstyres af redaktørerne.

Hver af emne-redaktionerne passer et af følgende områder på webstedet:

1. Borgersiderne
2. Danske Internetudbydere
3. Erhvervssiderne
4. Kulturelt stof
5. Foreningssiderne
6. Offentlige instanser
7. Skoler og institutioner
8. Sport og idræt
9. Turisme
10. Verden uden for Nørre Djurs
11. Nyheder og aktiviteter
12. Andet

Redaktionen sørger for vedligeholdelse af adresse-lister med e-mail adresser og hjemmeside-links for borgere, foreninger, virksomheder og institutioner og aktuelle informationer om egnens kultur, sport, turisme osv.

Enhver (borger, forening, virksomhed og institution) kan uden videre - kvit og frit og nårsomhelst - åbne e-mail-konto direkte og placere egen hjemmeside på egnens server direkte, - med adgang til at rette. Har man brug for vejledning kan den fås på Web-aftenen, - se denne.

Enhver kan direkte skrive arrangementer ind i egns-webstedets Aktivitetskalender eller udtrykke sig direkte i den emne-opdelte Debat.

Hvor finder man Nørre Djurs Web ?
Hjemmesideadressen er “http://www.nr-djurs.net”.
Hvis du har opkoblet dig til Internettet, åbner du Nørre Djurs hjemmesiderne på følgende måde:
· Vælg Åben i Fil menuen.
· I dialogboksen skriver du: http://www.nr-djurs.net
· Klik på Ok.

Hold dig orienteret. Husk at sætte Nørre Djurs Web som din faste startside. Åbn Internet-
indstillinger i Kontrol-panelet. Skriv flg. i adressefeltet: http://www.nr-djurs.net
Nørre Djurs Web kan kontaktes via: webmaster@nr-djurs.net eller på tlf.: 87 86 80 90.